Litteratur
Det sidste...Om livet før – og når det slutter
Forfatter: Nils-Peter Holm m.fl.Forlag: Kle-art (www.kle-art.dk)
Vejledende pris: 268 + forsendelse 59 - ialt kr. 327. ISBN 978-87-992835-2-1
Anmeldelse
Det er en fantastisk flot bog - både med billeder men sandelig også med ord. Smukke salmer og digte. Det er en bog man kan slå op i, og filosofere over livet og døden, meningen med det hele. Nils-Peter Holm har samlet/skrevet et smukt værk.Nils-Peter Holm var bedemand, både ved min stedfars (Ib Karlsen) bisættelse, men også ved min lillebrors (René Drue) bisættelse, ikke et nemt job, men han klarede det med store respekt og dygtighed. Jeg vil personligt aldrig glemme, da han sang for os/René ved Renés åbne kiste - familiens egen private mindehøjtidelighed. Ville ønske der var flere som dig Nils-Peter! Tak fordi du er....
Det er hårdt at miste. Men de fleste kommer igennem og bliver glade igen, men med større eller mindre ar på sjælen. Karen Blixen har sagt at alle sorger kan bæres, hvis de sættes ind i en fortælling, eller man kan fortælle en historie om dem. Denne bog er et redskab til at skabe og huske denne fortælling om livet, der har været, sådan at man kan være åben overfor det liv, der venter.
Nils-Peter Holm giver sammen med filosof John Engelbrecht, sygehuspræst Preben Kok, sognepræst Kirsten Jørgensen, sit bidrag til at livets svære stunder bliver håndteret åbent og nærværende.
Nils-Peter Holm er i det daglige bedemand i Kerteminde. Se www.holmbegravelser.dk
Min søster døde. Min bror døde
Forfatter: Anneli Iversen og Peter OlesenForlag: Kroghs Forlag
Vejledende pris: 229 kr. – du kan købe den her på Søskendekram til forsendelsesprisen
I sorgserien om at miste kommer nu „Min søster døde. Min bror døde“ – som en direkte opfølgning på bogen „Mit barn døde“, hvor 25 forældre skriver om at miste et barn.
I „Min søster døde. Min bror døde“ skriver 25 børn, unge og voksne om at have mistet en søster eller bror, bla. som følge af kræft, trafikulykker og selvmord. De fleste mens de var børn eller unge. Oplevelsen betød oftest, at det raske og levende barn var overset og glemt, fordi den syge og døde fyldte det hele. Emnet har i mange år været stærkt tabubelagt og trænger derfor til belysning. Bogen bliver et spejl for andre med samme traumatiske baggrund. Igen er budskabet: Bryd tavsheden. Sæt ord på – igen og igen!
„Min søster døde. Min bror døde“ er redigeret af dens idémand, psykolog Anneli Iversen, der selv har mistet en søster som 16-årig – og af bogseriens faste ankermand, Peter Olesen. Fotos Henrik Bjerregrav.
Det er en meget bevægende bog – med megen undertrykt sorg og mange skjulte følelser.
Da Marie døde
Forfatter: Birgit MadsenForlag: Kroghs Forlag
Vejledende pris: 199,00 kr.
Netop konfirmeret bliver Marie dræbt i trafikken. En forårsdag i 2000.
Denne bog er en mosaik, hvor en kreds af mennesker, der kendte Marie, fortæller om, hvad det kom til at betyde for dem at miste hende, og hvad det forandrede i deres liv.
Maries mor skriver et langt og gribende indlæg om smerten ved at miste sin datter, Maries stedfar beskriver sin sorg, og hvordan han måtte være den stærke for at holde sammen på familien. Storesøsteren beskriver, hvordan hun trækker sig ind i sig selv, og bedsteforældrene fortæller om, hvordan de har forsøgt at komme videre. Maries lillesøster er interviewet og fortæller om, hvilke tanker hun har gjort sig om liv og død, og hvad det har betydet i hendes dagligdag.
Herudover er der indlæg fra skolekammerater, der beskriver, hvordan det har været for dem at miste en god ven. Maries klasselærer fortæller om, hvad hun gjorde i situationen for at hjælpe klassen videre på bedste måde, og den præst, der netop havde konfirmeret Marie, beskriver sine bestræbelser på at hjælpe familien, og hvordan kirken kan bruges, når ulykken rammer.
Jeg savner dig
Forfatter: Anni Schwartz HansenForlag: Gyldendal Uddannelse
Vejledende pris: 269 kr.
Forfatteren inviterer med bogen Jeg savner dig læseren indenfor i sorggrupper, hvor unge mødes og taler om, hvordan det er at miste en far eller en mor. Bogen bygger på 89 unges personlige erfaringer, at i perspektiv og faglig ramme af forfatteren Anni Schwartz Hansen, som i over 25 år har arbejdet med mennesker i sorg og krise og i næsten lige så mange år har arbejdet med gruppeterapi.
Den nødvendige smerte
Forfatter: Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick.Forlag: Gyldendals Bogklub.
Vejledende pris: 230 kr.
Hvorfor bliver den som rammes af tab aldrig den samme som før?
Hvorfor kommer nogle mennesker styrkede ud af sorg, mens andre fortvivler og får depressioner, angstanfald, sygdomme?
Hvad er det for kræfter som gør, at sorgen bliver til et vendepunkt så dramatisk, at man enten får et friere eller et mere indskrænket liv.
Marianne Davidsen-Nielsen & Nina Leicks „Den nødvendige smerte“ er trykt i 14 oplag siden den udkom første gang i 1987. Bogen bygger nu på 20 års klienterfaring og henvender sig stadig til alle, der vil forstå sorgens følelser og lære at hjælpe sig selv og andre ind i den sunde sorgproces. Med et helt nyt kapitel om undervisning og supervision.
Sorg og krise
Forfatter: Lis Hillgaard, Lis Keiser, Lise RavnForlag: Gyldendal Uddannelse
Vejledende pris: 248 Kr.
Ingen forskånes for at opleve kriser og sorg; skilsmisser, afskedigelser, alvorlig sygdom og død er en del af vores liv.
Med udgangspunkt i praktiske eksempler beskriver bogen de sorg- og krisereaktioner, mennesker rammes af, samt de mekanismer, vi mobiliserer for at skåne os selv.
Tommys hus i himlen
Forfatter: Lise Lotte Aabrink.Forlag: Lise Lotte Aabrink.
Vejledende pris: 149 kr.
En ganske almindelig familie rammes hårdt af skæbnen, da familiens ældste barn bliver dræbt ved en trafik ulykke få dage før hans 16 års fødselsdag.
Bogen beskriver på nært hold, hvordan familien og omgivelserne reagerer på den tragiske ulykke. De små søskende har fået hver deres afsnit i bogen – beregnet til højtlæsning 4–9 år samt selvlæsning 10–16 år. Bogen er illustreret med breve, tegninger og billeder fra de 5 lange år der gik, før familien fandt livsglæden og kærligheden igen.
„Bogen er meget konstruktiv, fordi den tager fat på sorgbearbejdelsen hos både forældre og søskende - og kan derfor bruges som familiebog. Bogen er ubærlig at læse, men det er forfatteren og hendes familie, som har oplevet det ubærlige, og måske kunne vi andre bære at læse den og lære lidt om livets sværeste og mørkeste sider“
- BT.
Følelser og refleksioner når man har mistet et barn
Redigeret af Hans og Bodil Dam (Forældreforeningen „Vi har mistet et barn“. Med forord af Poul Nyrup Rasmussen.Bogen sælges gennem forældreforeningen – se www.mistetbarn.dk.
Pris: kr. 75,00. ISBN 87-989274-2-6.
Denne bog er tiltænkt som en hjælp til forældre som har mistet et barn og til folk som kommer i kontakt med disse forældre. Bogen er nemlig en samling af betragtninger i forbindelse med tabet af et barn. Alle artiklerne har været trykt i Forældreforeningen Vi har mistet et barns blad, Isblomsten og er skrevet af forældre som har mistet et barn.
„Jeg har læst bogen fra ende til anden – kunne slet ikke slippe den igen, da jeg først startede. Den er hård læsning, men kan anbefales. Sætter mange tanker i gang - Charlotte Drue, Søskendekram“
Pjece, Sorg hos børn og deres behov, når en bror eller søster dør
En vejledning til forældre, som har mistet et barn. Udgivet af Forældreforeningen „Vi har mistet et barn“. Er mest omkring yngre søskende.Kan bestilles hos Søskendekram – gratis. Kontakt charlotte.drue@jubii.dk eller ring 6093 3294
Sorgen ved selvmord
Forfatter: Inger AnnebergEn bog til de efterladte, Høst og Søn 2002.Den kan lånes på biblioteker eller stadig findes via ens boghandel.
Håbets labyrint
Forfatter: Inger AnnebergSamtaler med familier hvor barnet har fået en livstruende sygdom.
Den kan købes via foreningen Familier med kræftramte børn og har også afsnit af relevans for søskende.
Matthew – fortæl mig om himlen
Forfatter: Matthew/Suzanne Ward.Forlag: Sphinx
Det er en førstehåndsberetning om livet efter døden.
“Hjertebånd – at leve med sine døde”
Forfatter: Lise TrapForlag: Alfa
Vejledende pris: 200,00 kr.
Bogen præsentere den nyeste sorgteori. Hertil brings der også en række eksempler på, hvordan mennesker lever videre med deres døde. I bogen er der fortællinger fra efterladte og deres minder er illustreret via fotos.
"Brevet til min datter"
Forfatter: Susy KnudsenForlag: www.englepigen.dk
Vejledende pris 148,00 kr + 40 kr i porto
Bogen er skrevet i en letlæselig udgave og er en ærlg bog omkring sorgen der rammer pludseligt.