Om Søskendekram

Mit navn er Charlotte Drue Aagaard. SØSKENDEKRAM er blevet til i respekt og ære for min lillebror René Drue, som jeg tragisk mistede en smuk sommeraften i 2002, i en trafikulykke. Jeg har lavet denne side, for at hjælpe andre søskende der er i sorg over at have mistet en bror eller søster. Hjælpe søskende til at finde andre søskende i samme situation, finde kontakt til andre søskende der har mistet, mindesider, sorggrupper og lignende. For uanset hvordan man har mistet, så er det utrolig vigtigt, at få talt om det med nogen man føler forstår én. Jeg har selv oplevet, at det er meget svært, at finde sorggrupper eller hjælp fra det offentlige lige omkring søskende der har mistet søskende, så derfor har jeg startet dette forum op.

Kontaktpersonerne har ingen uddannelse inden for psykologi eller lignende, vi har kun vores tanker og de mærker og erfaringer som sorgen har sat på os, at kunne give råd ud fra. Siden René døde, har jeg selv personligt haft en bred kontakt til andre pårørende og søskende i hele DK. Denne korrespondance foregår mest via e-mail eller telefon. Jeg har fundet ud af, at der mange søskende der har brug for en skulder eller et råd, eller simpelthen bare det at snakke med én der har været det samme igennem. Det er nemmere, at tale med en søster eller bror der har været det samme igennem. Så har man nemlig en fælles forståelse for de problemer og tanker der kan komme. Det hjælper faktisk at høre, at man ikke er den eneste der har mistet en søster eller bror.

Klik på kontaktpersoner i venstre side af menuen, og kontakt gerne en kontaktperson i dit nærområde.

Med den største respekt og cyberkram – Charlotte.