Henrik

Henriks historie
For to år siden, det vil sige lørdag d 06-01-07 kl ca 22.45 fik jeg den værste besked nogen sinde..

Jeg sad hos min søster og fik kaffe da jeg var chauffør for min svoger, vi sad og hyggesludrede da min søsters telefon ringede, kunne se på min søster at den besked hun modtog ikke var særlig rar, hun sagde *er henrik død* lige der stod min verden stille og jeg kunne mærke at hele min krop gled sammen, kunne høre at jeg brød sammen, men kunne ikke rigtig reagere på det der skete med mig, min søster fik sagt farvel og jeg ved ikke rigtig hvad der skete med mig andet end tårerne stoppede og jeg fik hold i mig selv, jeg rejste mig fra sofaen og gik udenfor og fik ringet til en ven og min kæreste, fik fortalt hvad der var sket og de kom med det sammen..

I mange år havde min bror og jeg ikke talt sammen, vi havde haft et lille sammenstød som havde skilt familien ad, min bror havde giftet sig og slettet vores fars efternavn, og hans første navn som også var vores fars, mine forældre måtte i starten ikke se deres børnebørn, men når min bror var på Nordsøen kom min brors kone ud med de små så mine forældre kunne se dem, dog uden min bror måtte vide noget. Vores uvenskab varede i ca 6 år, og da vi begyndte at snakke sammen igen, var det som det skulle være, jeg havde fået min elskede bror tilbage, og det var som om intet var sket.. Jeg nåede at få et år sammen med ham igen, og jeg sætter stor pris på at vi fik det år, for jeg tror ikke vi havde været så tæt før..

I dagene op til min brors død var det lidt som om han vidste hvad der skulle ske, han fik klaret det sådan at jeg kom til at se en helikopter i action, ved godt det ikke lyder af meget, men det havde stor betydning for mig, har fik gjort rent i hans værksted så alt lå som det skulle, han prøvede at få tid til at nå  at være sammen med alle som han følte var ham tæt på, den sidste gang jeg så ham, var til min bedstemors fødselsdag, den 25-12, skulle havde været ude ved ham på hans fødselsdag som er den 28-12 hvor han blev 40, men der kom der noget bilværk i vejen, kunne godt mærke på ham at han blev en smule ked af jeg ikke kunne komme, men han skulle jo holde stor fest en mdr. senere så mon ikke det gik. Den sidste samtale jeg havde med ham var dagen før hans død, han skulle lige høre om jeg skulle have min kæreste med til hans fest og vi blev enige om at jeg skulle tage hende med.

Min savnede bror døde af en udposning i halsen som sprang, han lå og sov så han mærkede ikke noget, han blev fundet i sin seng af hans kone og lille datter, min bror havde lagt sig ind for at hvile sig, da han havde hovedpine, i løbet af eftermiddagen gav han på sig, min brors kone lod godt nok mærke til at der kom lyde derinde fra men de lyde var normale nok, så hun slog det hen, ingen kan sige hvornår det er sket, kun at han ikke har mærket noget og det har gået stærkt.. Måden jeg også gerne vil herfra når den tid kommer.. i min egen seng og mens jeg sover..

Nu er det snart to år siden og savnet er slet ikke blevet mindre, nogen gange synes jeg det overskygger alt andet, nogen dage er næsten umulige at komme igennem, men der går længere imellem dem.. Det her var min historie, jeg skriver på et brev til min bror som jeg vil begrave et bestemt sted den dag det er færdigskrevet, hvis det nogen sinde bliver det.. Det er min måde at komme videre i mit liv.

Håber at mit lille indlæg kan hjælpe andre til at fortælle deres minde om deres kære.