Asger

Asgers historie
Vi skriver nu 2007, og for 10år siden mistede jeg min lillebror Asger, han blev 2 år. Asger blev født d. 10 januar, 1995, ind i en søskendefolk på 3 ældre piger, hvor jeg var den ældste.

Jeg var eget glad for min lillebror, han var en rigtig lille guldklump, han var jo en lille dreng. Men kort efter han blev født fandt man ud af at han havde et hul i hjertet, og skulle opereres. Asger gennem gik mange operationer gennem sit korte liv. Men da jeg ikke var mere end 9 år da han blev født har jeg svært ved at huske hele forløbet i detaljer. Det jeg dog husker var den frygt der var i familien, hver gang han skulle opereres. Jeg husker især en gang hvor en læge skulle fortælle om nogle nye hjerteklapper han skulle have, jeg kunne ikke helt forstå hvad der skulle ske, hvilket gjorder mig meget ked af det, og jeg ænde med at gemme mig.


Min lillebror Asger,
sådan som jeg husker ham


Det jeg husker allerbedst fra Asgers liv, var alle de glade stunder hvor han var hjemme eller på hospitalet, hvor han var så livsglad og hans smil kunne lyse hele stuen op. En ting jeg især husker er en leg vi opfandt mens han var på hospitalet. Der er disse snore som på hospitalerne som åbner dørene, og selvom min far og min fars kone (Asgers mor), sagde at han skulle sidde i barnevognen, fik han lov til at rejse sig op og trække i snoren, så døren åbnede sig, hvilket han syntes var rigtig sjovt. Og da vi var i Sverige på ferie, hvor Asger næsten spiste en hel strand.

Men d. 13. marts, 1997, blev min lillesøster og jeg hentet ind på hospitalet, hvor min far, min fars kone og min anden lillesøster. Min far fortalte at Asger skulle dø, og at det ville være indenfor en uge. Og selvom han lå med alle disse slanger, og ikke selv kunne trække vejret, var jeg sikker på at lægerne havde taget fejl, men jeg var jo også kun 11år.

Dagen d. 14. marts, 1997efter kom min mor for at hente mig i skolen, hvilket hun ikke normalt gjorder. Jeg tænkte ikke videre over det og spurgte stræks om en af mine veninder med hjem og lege. Hvilket min mor ikke ville have. Det var meget uforståeligt for mig, og jeg var meget sur på hende helle vejen hjem.

Da vi kom hjem sad min mors veninde sammen med min lillesøster, og så fortalte hun det mest uforståelige for mig. ASGER VAR DØD! Han var død. Det var så uvirkeligt, jeg kunne slet ikke forstå det. Det eneste jeg virkelig husker er at jeg bare græd og græd og græd.

Da min mor kørte min lillesøster og jeg ud til min far hvor vi skulle se min lillebror, regnede det helt vildt, mens vi lydtede til Take That´s ”Back For Good”, hvilket jeg husker da de sang ”kaffe kop”, mener engelsk forstod jeg ikke den gang.

Da vi kom der ud var hele min famillie der, og de var alle så kede af det. Jeg kan huske at jeg syntes han var så grim, (pga. Blåfarvedehed han havde). Men jeg sad ved siden af ham hele tiden.

Jeg har altid været glad for at jeg så ham, jeg fik sagt farvel til ham.

Begravelsen kom og han lå i sin lille kiste, vi skulle gå fra min fars hus og til kirken. Vi gik efter ligvogen derhen, og når jeg tænker tilbage på det har det været et rigtig flot farvel. Men den gang syntes jeg det var mærkeligt at menneskerne på vejen derned kunne se os græde.

Under begravelsen holdte min bedstefar den flotteste farvel tale, han har altid været god med ord, hvilket fik mig meget til at græde. Han blev båret ud og før han kom i jorden lagde vi alle en rødrose på denne lille kiste. Han blev begravet og i dag står der det fineste lille æbletræ, så han lever viderer.

Da jeg skulle have bearbejdet min sorg, var min forstilling om at Asger kom til ”Nangijala” som i Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren, da Tvebæk jo var rask da han kom der til. Selvom denne tænke er et lille barns idé om livet efter døden, kan jeg stadigt godt lide den.

Min farmor døde her sidste år, og da jeg sagde farvel, fik jeg taget meget selv i at bede hende om at passe godt på Asger. Så min egen lille trold, vil altid være hos mig.

Nu sidder jeg som 21 år og fortælle min og min lillebrors historie, og mindes den dejlige store personlighed han havde, og de dejlige oplevelser min familie og jeg havde. Og selvom der er gået 10 år, og der er kommet en lillebror mere, så vil Asger altid være ved mig, i alt den tid min sjæl lever.

Asger var min halvbror da vi ikke havde samme mor (som min ene lillesøster og min lillebror), men for mig har det ingen betydning, de er mine søskende i mit hjerte. Og jeg vil altid elske ham.
 
Uddrag fra ”Brødrende Løvehjerte” af Astrid Lindgren:

Ser du en due svæve i kvældens vind,
ser du den hvid due, så luk den ind!

Jeg, vil at du skal vide,
min sjæl det er,
som for en stund vil hvile
i en favn så kær...

Da, lille Asger, ved jeg,
din sjæl det er,
som for en stund vil hvile
i en favn så kær...